Selskab for Ligestilling inviterer til oplæg om feministisk porno v/ næstforkvinde og Master of Gender Studies, Christine Dreyer Alexandersen, onsdag d. 12. maj kl. 19:00 i KVINFO, Chr. Brygge 3.
Hvad er feministisk porno for noget? Hvad vil vi gerne have det til at være? Kan feministisk porno ligefrem være nøglen til en ny sexrevolution?
Hvadenten du er velbevandret i emnet eller ej, kom og hør med og diskutér faldgruber og muligheder ved denne relativt nye genre.
Efter oplægget håber vi, at I har lyst til at blive hængende og diskutere videre og nyde lidt vin til studentervenlige priser, og nyde at dagen efter er en helligdag!
Dørene åbner kl. 18:45
Entré: 20kr. – Medlemmer gratis adgang
(husk kontanter, da vi desværre ikke tager dankort)
Den 25. marts afholdes bogreception for antologien “Åbne og lukkede døre - en antologi om køn i pædagogik”. Antologien er redigeret af Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen og Anne Wind og har kapitler af blandt andre Maja Bissenbakker Frederiksen, Karen Ewers, Bonnie Vittrup & Cecilie Nørgaard og Christine Dreyer Alexandersen.
Receptionen afholdes i den integrerede institution Asgård, Hothers Plads 22, 2200 København N fra kl. 17:30-20:00
Mød forfatterne, køb og læs bogen og bliv klogere på, hvorfor køn i pædagogik er vigtigt at beskæftige sig med for at sikre ligestilling.
I år er det 100-året for kvindernes internationale kampdag. Selskab for ligestilling går i demonstration med 8 marts initiativet, fra Rådhuspladsen for at vise modstand mod prostitution og kvindehandel. Talerne ved demonstrationen er Mette Frederiksen (S), Balder Mørk Andersen (SF) og Hanne Helth (8 marts initiativet). Musik v. Marie Carmen Koppel. Efter demonstrationen er der mad og underholdning i Huset i Magstræde.
Vi mødes ved Politikens hus på Rådhuspladesen kl 16.45, og vi har skilte med med vores logo så i kan kende os!
Det første, der fanger øjet når man træder ind i Øksnehallen, er et foto af en masse rødt. Ved nærmere eftersyn viser det sig at være et operationsbillede fra en fedtsugning.
Billedet indgår i den britiske fotograf Zed Nelsons fotoudstilling, ”Love Me” - med temaet: Skønhed og skønhedens pris. Iflg. Zed Nelson sker der i øjeblikket en ”globalisering” af det vestlige skønhedsideal, som spreder sig til andre dele af verden. Nelson har derfor besøgt 17 lande verden over, hvor han bl.a. har taget billeder af skønhedsdronninger fra et kvindefængsel i Rio (”Miss Penetencaria”), en 9-årig texansk skønhedsprinsesse, anorektiske kvinder og hårdtpumpede bodybuildere.
Portrætterne er vedkommende i deres klare kommentar til den forvrængede ’foryngelsesindustri’, der drives frem af kulturelle og forretningsmæssige kræfter.
Og budskabet understreges af de mere kvalmefremkaldende billeder af ’leftovers’ fra kirurgiske indgreb, der skal sikre evig ungdom. F.eks. en bøtte med blod og fedt fra en fedtsugning, ”vaginal tissue” fra en vaginal-skønhedsoperation samt et røntgenbillede af tæer, der er blevet opereret kortere, fordi patienten godt kan lide at gå i høje Jimmy Choo-sko med spidse snuder!
af: Lisbeth Rindholt
”Love Me” vises i Øksnehallen frem til 2. februar 2010.
Filminstruktør og sangerinde Pernille Rübner-Petersen viser fire film i Husets biograf på søndag d. 22. november om kvindelig subjektivitet. Novellefilmen ”Et barn” samt tre kortfilm: ”Kvinde i det 21. årh.”, ”Træet – en montage” og ”Kvalme”.
Hvem har skabt vidensgrundlaget for kvinde- og kønsforskning i dag?
Historiker Jytte Larsen fører os tilbage til Kvindebevægelsens spiren i slutningen af 1800-tallet, tegner en rød tråd op til 1970’ernes Rødstrømper og runder nedlæggelsen af Videnscenter for Ligestilling i
2001.
Foredraget finder sted onsdag d. 11. november kl. 19-21 i Kvinfo’s bibliotek (Christians Brygge 3).
Det koster 20kr. for ikke-medlemmer og er gratis for medlemmer (husk venligst kontanter, da vi ikke tager imod dankort).
I pausen vil der være mulighed for at købe kage, kaffe og the til studentervenlige priser.
I anledning af Halloween inviterer Selskab for Ligestilling til det uhyggelige arrangement
Køn, gys og splat
- om kønnenes iscenesættelse i horrorfilm
Dina Amlund (stud. mag. og filmanmelder) giver i foredraget et nyt indblik i horrorfilm. Hun viser, hvordan horrorfilmen - der ofte bliver kaldt både usmagelig og indholdsløs - faktisk præsenterer komplekse kønsmønstre. Mønstre, der både kan ses som konservative og progressivt befriende.
Foredraget tager os tilbage til 1920erne, da filmen stadig var et nyt medie, frem til 1970ernes slasherfilm og op til horrorfilmlandskabet i dag med alle de undergenrer, den klassiske horrorfilm har fået.
Tid: Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-21.00.
Sted: KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 København K.
Pris: Medlemmer har gratis indgang. 20 kr. for ikke-medlemmer (vi modtager ikke Dankort, så husk venligst kontanter).
I pausen sælges kaffe, te og kage til studentervenlige priser.
Den 20.-21. november 2009 afholder KVINFO en international konference med titlen ”Mentoring & Networking. Women building Trust and Social Capital in our Cities”.
Konferencen afholdes på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant i København.
KVINFOs Mentornetværk er et landsdækkende netværk for kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund, som ønsker et aktivt arbejdsliv i Danmark.
Du kan få mere at vide om Mentornetværket og tilmelde dig konferencen på mnw.kvinfo.dk
Nu gik vi vist og bildte os ind, at landets sidste ligestillingsproblem var forsvundet efter ”ja’et” den 7/6. Men nej. Ligestillingsdebatten fortsætter – nu om kongelige og adeliges rettigheder til titler. Først ville Prinsegemalen Henrik kaldes ”konge”. Derefter krævede ex-komtesserne af Rosenborg ligestilling af adelige titler. De er - af eget udsagn - ”degraderet til ingenting”, efter de har afgivet deres titler, fordi de har giftet sig borgerligt. Omvendt skal en adelig mand ikke afgive sin titel hvis han gifter sig borgerligt.
For vores skyld må Prins Henrik godt kalde sig ”Kong Gulerod” og komtesserne må gerne kalde sig grevinder, for ingen skal da føle sig som ingenting.
Diskrimination pga. af køn er aldrig i orden, heller ikke blandt de adelige. Men mens medierne går i selvsving over prinsegemalen og ex-komtessernes titel-kvaler, må vi gøre opmærksom på, at der er for den øvrige befolkning, uden blåt blod i årene, stadig eksisterer et væld af ligestillingsproblemer. I flæng kan nævnes ret til barsel for mænd, ligeløn for kvinder, og en forsvindende lille andel kvinder på erhvervslivets topposter. Samtidig kan vi se frem til det nært forestående klimatopmøde, hvor der blandt de magtfulde mænd findes nogle, som det ene øjeblik vil redde isbjørnen, mens de i det andet øjeblik bruger aftenen i selskab med udsatte kvinder, der sælger deres krop. Når regeringen udråber ligestilling til en dansk værdi, som vi har overalt i vores samfund, og som kun manglede at blive implementeret i kongehuset, klinger det ikke blot hult, men er også direkte løgn.
Vi glæder os over, at I ser ligestilling som en dansk værdi, som I vil arbejde for i Europaparlamentet. Men vi venter fortsat spændt på en mere konkret udmelding om, hvilken ligestillingsværdi der er tale om. Handler det om vores fortsat manglende ligeløn, mænds manglende ret til barsel, eller vores uambitiøse hjælp til handlede kvinder? Vi venter på svar.
Den amerikanske kunstner Mary Coble har fået tatoveret 75 skældsord på sin krop. ”Wetback”, ”dyke” og ”porchmonkey” står der bl.a. på hendes hud. Ordene er tatoveret uden blæk. Når blodet trængte igennem huden, blev der lavet et aftryk på papir. Disse blodige papirer kan man se på den aktuelle udstilling ”Lost and Found – Queering the Archive”.
På udstillingen vises også værker af kunstnere som Ingo Taubhorn, der har iklædt sig sin mors tøj og bevæger sig rundt i hendes hverdagslige omgivelser, Tejal Shah, der har lavet en video med indiske transseksuelle, samt kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, som udstiller over 500 private familiebilleder – med homoseksuel vinkel.
Alle værker på udstillingen bærer fællesnævneren ”queer”. Det vil sige, at de lægger afstand til den herskende norm (eller ”archive”) om køn, seksualitet, historieskrivning og identitet. Queer-teori sætter fokus på, at køn og seksualitet er kulturelt frembragte størrelser – og at den såkaldt ”heteronormative” tækning gennemsyrer vores tækning, både socialt og samfundsmæssigt. Med queer (dvs. skæve) briller på, bliver det imidlertid muligt at se kønnet på andre måder.
Den finske kunstner Heidi Lunabba viser f.eks. i sit værk, hvordan vores køns- og identitetsopfattelse bliver skævvredet, når vi tager et skæg på. I en performance har hun stoppet forbipasserende på gaden og iført dem et kunstigt skæg. Du kan også selv prøve at blive ’beskægget’ af Heidi Lunabba, hvis du kommer forbi Nikolaj Plads i København, 25.-26.juli.
”Lost and Found” vises i Kunsthallen Nikolaj frem til 2. august 2009. Udstillingen er del af World Outgames, der er en international sportsevent for især homo- og biseksuelle og transpersoner.
Selskab for Ligestilling har fået lavet nogle lækre t-shirts hos Trykkertøsen i Jægersborggade. De fås i gråmeleret og mørkeblå med foreningens logo i småt på brystet. De er i alle størrelser og til alle køn. Vil du være cool og queer og i godt selskab, så køb vores t-shirt! De koster 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke medlemmer. Sommertilbud: Køb t-shirt og medlemskab for 250 kr. T-shirten bestilles ved at sende en mail til Lisbeth på lisbeth@rindholt.dk.
Selskab for Ligestilling ønsker Inger Støjberg tillykke med den nye post som ligestillingsminister. Det er uden tvivl en fordel, at ligestillingsområdet ikke ligger og drukner i et kæmpe “velfærdsministerium”. Men det er så også her, at de gode nyheder holder op: Det er dybt problematisk, at Inger Støjberg mener, at det eneste sted hvor ligestillingen halter i dag, er blandt indvandrerkvinderne. Endnu engang skal etniske minoriteter bildes ind, at “ligestilling er en grundpille i vores værdisæt”. Vi ved ikke hvad det er for en planet Støjberg kommer fra, men i det Danmark som vi bor i, har vi STADIG ikke ligeløn, vi har Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked, kvinder er stadig ikke repræsenteret i toppen, og mænd tager stadig ikke nok barsel. Bare for at nævne nogle af “the good old”. Det er trættende at se, at visse politikere kun bliver ligestillingsinteresserede, når de kan bruge det som et argument til at banke etniske minoriteter i hoved med for at vise dem hvad det vil sige at være “en rigtig dansker”. Ligestilling er ikke noget vi har i Danmark. Ligestilling er noget vi hele tiden skal arbejde for at få - for problematikkerne ændrer sig hele tiden. I takt med en stigende globalisering er fx trafficing og domestic workers et stadig stigende problem. Vi håber at Støjberg snart får tid til at læse op på ligestillingsministeriet egen hjemmeside, hvor rapporter og statestikker i klare tal viser, at vi stadig har lang vej igen.
Den 15-17 marts var Jane og Anna fra Selskab for Ligestilling i Bruxelles sammen med en række danske fagforeninger og NGOer. Vi var blevet inviteret af Britta Thomsen (MEP, Soc.dem) samt Europabevægelsen for at høre nærmere om Britta Thomsens ligestillingsarbejde i EU-parlamentet. Det var en utrolig udbytterig tur, både fordi vi havde mulighed for at udvide vores netværk, men også fordi at det var interessant at høre hvilket områder som er fokus på for tiden i EU - det gælder problematikker som trafficing og domestic workers. Vi er vendt tilbage en en god potion inspiration og gode kontakter som giver mulighed for at lave nogle spændende arrangementer og kampagner.
Arrangementet foregår i Valby Kulturhus ved Toftegårds Plads, kl. 11-16.
Vi præsenterer: Pernille Rübner-Petersen, som har lavet filmen ”Hvis folk vil have børn, får de børn”. Den vises kl. 14.30. Se hele programmet her: www.feministiskeforaeldre.dk
- Et indblik i den nordiske femi-krimi’s fatale, forunderlige og fanden-i-voldske verden
Foredrag af Camilla Petersen, cand.mag. i dansk og kønsforskning
Vi sluger dem råt – ofte som et lækkert krydderi på en lang dag eller som hyggelæsning i sofaen om søndagen. Femi-krimien er kommet for at blive - det kan vi vist alle blive enige om - men hvad er det egentlig for en størrelse? Hvor placerer genren sig i en litterær kontekst? I hvor høj grad er femi-krimiens budskaber en del af samfundsdebatten om køn og ligestilling? Er femi-krimier mon kun for kvinder? Og har den egentlig, når alt kommer til alt, andet at byde på end ”livsstilsfremstillinger” pakket ind i mordgåder?
I løbet af aftenen vil jeg tage jer med på en vandring ud i femi-krimiens underfundige univers. Genren vil blive præsenteret ud fra såvel teoretiske indgangsvinkler som gennem konkrete litterære eksempler af forfattere som Liza Marklund, Anne Holt og Elsebeth Egholm. Fælles for begge veje vil være et feministisk udgangspunkt med fokus på, hvordan køn iscenesættes og konstrueres i en genre som kriminalromanen – og hvorfor femi-krimien derved bliver en vigtig brik, når det kommer til debatten om køn og ligestilling.
Man behøver heldigvis ikke være garvet litterat eller uddannet kønsforsker for at diskutere litteratur, ligestilling og feminisme – så alle er velkomne til engageret debat, sjove spørgsmål og forhåbentlig en lille portion lærdom.
Hvornår? Onsdag den 12. november 2008 kl. 19-21
Hvor? Kvinfo’s bibliotek, Christians Brygge 3, København
Hvorfor? Fordi femi-krimiens italesættelse af køn, feminisme og ligestilling er helt unik og utrolig spændende at diskutere.
Medlemmer af Selskab for Ligestilling har gratis entre
Af Anna D.E.S. Køster. På vegne af Selskab for Ligestilling.
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller græde da jeg læste Søren Faulis kronik i Politiken d.30okt. Det endte med at jeg skrald grinede. Man kan ikke andet, når man læser så håbløs en omgang sludder. Et konkret eksempel: Søren Fauli mener, at mænd skal have mere i løn end kvinder fordi de er dårligere end kvinder! Grunden til at mænd er dårlige end kvinder er iflg. Fauli, at kvinder har ”magt over livet”. Jeg er da smigret over, at Fauli tillægger kvinders biologiske egenskaber en så stor, ja nærmest religiøs betydning. Men hvordan dette hænger sammen med ligeløn går over min forstand. Men åbenbart ikke Faulis. For han mener nemlig, at hvis manden bliver frataget den økonomiske fordel, så bliver de ”reduceret til semikvinder”. Med andre ord, en slags forvrænget, kastreret mand. I Faulis øjne er kvinder åbenbart en homogen gruppe med ens universale egenskaber såsom ”kvindelige empati” (hvad så end det er?), ”skønhed” (tak!), ”omsorg”, ”evnen til at skabe liv”, samt ”nøglehullet til livet”, (nu smigrer du vist!).
Men samtidig har disse fantastiske nærmest guddommelige ”kvinder” i Faulis verden nogle vederstyggelige skyggesider: De har en hemmelig plan om at udslette mænd!
For Fauli er en ”god kvinde” en der skal ”(…)udfylde moderen plads i manden, og give ham den tryghed som hans mor gav ham”.
I bund og grund er Faulis pointe, at mænd er blevet forfordelt fra naturens side, ved at det er kvinder der har fået ”livets mirakel” i dåbsgave. Derfor er mandens eneste mulighed for at få sig en kæreste og skabe en familie, at have en økonomisk kapital som han kan bruge til at forsørge en kvinde. Denne byttehandels balance er nu blevet ødelagt ved, at kvinder er blevet økonomisk uafhængige af manden. Manden har nu ikke noget at kunne tilbyde, han kan hverken passe børn, eller leve op til kvinders forventninger om ligestilling. Jeg får faktisk helt ondt at Fauli. Det må virkelig være hårdt at føle sig så ubrugelig.
Men kære Fauli. Jeg kan helt gratis give dig et tip om hvordan du kommer ud af dit sortsyn. Det kan godt være, at det vi kalder kvinder og mænd ud fra et biologiske synspunkt er udstyret med forskellige forplantningsorganer. Men tricket er, at kunne se ud over dette, at forstå, at vi aldrig kan definere hvad der er ”rigtigt” kvindeligt, eller ”rigtigt” mandligt, ud fra nogle æggestokke og penisser. Desuden er det som vi kalder ”kvindelige” eller ”mandlige” egenskaber også bare nogle vi har fundet på! Helt ærligt, har alle kvinder empati? Er alle mænd gode til at tjene penge? Nej vel? Hvad vi opfatter som værende ”mandligt” og ”kvindeligt” er noget som vi selv definerer, og noget som er relativt gennem tid, og fra kultur til kultur. I stedet at begræde forgangne tiders kønsrollemønstre synes jeg du burde juble over, at vi i samfundet efterhånden er begyndt at tage forskelsbehandlingen af kvinder, seksuelle og etniske minoriteter alvorligt.
Kampagnen, www.aborthjalp.nu, udspringer af arbejde i Kvindeligt selskab, nu Selskab for ligestilling. Abortjalp.nu skal hjælpe færøske kvinder, der er blevet uønsket gravide, til at få en abort.
Læs pressemeddelelsen herunder:
Pressemeddelelse: Abort ”frigives” nu til kvinder på færøsk grund
Et nyt dansk initiativ – WWW.ABORTHJALP.NU – udfordrer nu færøsk lov ved at give adgang til provokeret abort på færøsk jord. Kvinderne bag vil udligne den ulige adgang, der er til sundhedsydelser og som betyder at kun færøske kvinder, der har råd, kan få abort på dansk privathospital.
Abortpillen - nu med A-posten trods abortforbud
WWW.ABORTHJALP.NU samarbejder med hollandske gynækologer, som via Hollands lov og på baggrund af en telefonisk lægekonsultation kan ordinere en medicinsk abort indtil 9. uge af graviditeten. Er kvinden længere i graviditeten, kan hun få økonomisk rådgivning til at gennemføre en kirurgisk abort på dansk privathospital.
Abortloven diskriminerer fattige færøske kvinder
Hanne Bille, initiativtager, mener at ”det er urimeligt at fattige færøske kvinder skal tvinges til at gennemføre en uønsket graviditet, samtidig med at folk med selvforskyldte livsstilssygdomme, f.eks. færøske kaptajner og andre livsnyderes kan spise sig til et par bypassoperationer samt genoptræning på samfundets regning, der kan løbe op i en halv mio. i behandling, genoptræning og fravær fra arbejdsmarkedet. Sundhedsvæsenet bør være for alle frem for kun for de privilegerede”.
Kun et spørgsmål om penge
Hanne Bille tilføjer at ”danske og velhavende færøske kvinder nyder godt af at aborten er fri i DK. Denne rettighed ønsker vi udstrakt til vores medsøstre i Nordatlanten. For mange færøske kvinder kan ikke skaffe de omkring 15 tusinde kroner det i alt koster at få en abort på privathospital i Danmark”. På den baggrund opfordrer initiativtagerne indtrængende til at ” alle der støtter den fri abort om at tilmelde sig betalindservice i forbindelse med lancering af denne kampagne. For vi har ikke ressourcer til sikre fundraising og sponsoraftaler i fremtiden, og det er afgørende for at sikre initiativets bæredygtighed i al fremtid.
Kontaktinfo
Hanne Bille, Tlf. 40 58 16 27 eller hanne.billeAgmail.com
Af Anna D.e.s. Køster, Stud.mag., Selskab For Ligestilling
- Debatindlæg bragt i Politiken, 2.7.2008
Tak for et veloverstået EM. Der har været neglebidende spænding og masser af god fodbold.
Dog har der været sider ved EM, som i frustration har fået mig til at kaste puder mod mit tv (og det har ikke kun været, fordi Ballack ikke scorede, når jeg mente, det var på tide).
Hvorfor er det, at hver gang, der er slutrunder i fodbold, så følger der samtidig et stereotypt billede af kvinder med store bryster, som ikke fatter en dyt af det hele, med? Det være sig Oddset-reklamer, TV 2’s hjemmesides gallerier af ‘kvinderne ved EM’ (læs: nærbilleder af bryster), og nu SBS-nets seneste påfund ‘D-cuppen’: Halvnøgne kvinder, der skyder på mål, mens der zoomes ind på bryster og numser, som smiler usikkert, når de bliver spurgt om offsidereglerne. Sjovt, eller hvad? Nej. Kønsfremstillingen i mediernes dækning af EM er fantasiløs, forældet og himmelråbende mandschauvinistisk. Kvinder er ikke ‘rigtige’ fodboldfans; de er pauseklovne med bryster på sidebænken, som kameraet kan zoome ind på, når kampen bliver lidt kedelig.
For mit vedkommende virker det enormt gammeldags. Masser af kvinder spiller selv fodbold, elsker at følge det lokale superligahold eller se EM for den sags skyld.
Men kvinder får ikke lov til at være en integreret del af det gode, glade fodboldfællesskab, så længe medierne insisterer på at beholde et armhule-pruttende brystfikseret billede af kvindelige fodboldfans. Det er på tide at tage kvinder seriøst som en del af fodboldfan-kulturen på lige fod med mænd.
Så i stedet for at vise bare bryster og dumme blondiner der ikke kender offsidereglerne, så vis noget god fodboldjournalistik i stedet for.
At invitere Tiina Rosenberg og Maja Bissenbakker Frederiksen til at holde oplæg om queer viste sig at være intet mindre end en succes. Til vores arrangement onsdag d. 6. februar dukkede der så mange interesserede op i KVINFO, at vi blev nødt til at afvise 20-30 mennesker i døren pga. pladsmangel og sikkerhedsforskrifter. Vi beklager meget og er utroligt kede af, at så mange måtte møde op forgæves. Derfor har vi fået både Tiina og Maja til at komme igen en anden gang til et tilsvarende arrangement – og næste gang bliver det i et større lokale. Nærmere information vil følge snarest muligt. Hold derfor øje med http://www.selskabforligestilling.dk/.
Hvordan er lovgivningen, og hvordan er den aktuelle situationen på bordellerne og på gaden? Det er spørgsmål, vi vil sætte fokus på, når Nell Rasmussen, seniorkonsulent i køn og marginalisering, holder foredrag om prostitution.
Nell Rasmussen har for nylig udgivet bogen Prostitution i Danmark og vil på
baggrund af den fortælle om, hvordan det danske prostitutionsmarked ser ud netop nu, og hvordan det reguleres af den nuværende lovgivning på området.
Jeg har lige læst Eva Jørgensens hjertegribende fortælling “Vi ses i morgen” (Rosinante 2007). Bogen handler om tabet af hendes mand. Han dør kort tid efter, han har fået sin dødbringende diagnose. Alt for kort tid efter de er blevet gift. Alt for kort tid efter de er blevet forældre til en lille dreng. Det er en historie om dyb kærlighed. Men også om køn. Om at være en “svag” kvinde, der pludselige må agere stærk og selvstændig. Og tilsvarende om en “stærk” mand, der bliver svag og afhængig.
Mandag d. 1. oktober 2007 skiftede Kvindeligt Selskab navn til Selskab for Ligestilling. Formålet med navneskiftet var et ønske om at gøre ligestilling til et fælles projekt, der berører – og tilgodeser – både kvinder OG mænd: ”Tiden er kommet til at anerkende nødvendigheden af at tænke i nye baner, initiere nye debatter, skabe nye værdier og handle ud fra større perspektiver. Med navneskiftet ønsker vi at rykke ved holdningen til ligestilling. Der er en tendens til at opfatte og behandle ligestilling som et projekt, der kun berører kvinder – den myte vil vi gerne gøre op med”, udtaler forkvinde Camilla Petersen
Selskab for Ligestilling er en landsdækkende kønspolitisk forening, der gennem debat-arrangementer samt mundtlige og skriftlige indlæg i den offentlige ligestillingsdebat ønsker at reagere mod forhold, hvor der ikke er ligestilling. Formålet er at være med til at tage initiativer og udvikle vores samfund hen mod ligestilling. Vi ønsker et opgør mod fastlåste stereotype måder at udtrykke sit køn på. I Selskab for Ligestilling kommer valget om og retten til mangfoldighed før alt andet. Som individer har vi ret til at udtrykke vores køn, som vi selv synes, det er passende i forhold til vores livssituation, frem for (bevidst eller ubevidst) at lade os diktere af det omkringliggende samfunds normer.
Er du medlem - eller overvejer du at blive det?Vi har brug for aktive medlemmer, der vil være med til at sætte præg på foreningens aktiviteter. Du er meget velkommen til at deltage på vores arbejdsmøder og stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen til foråret.Som suppleant til bestyrelsen får du indblik i bestyrelsesarbejde uden at forpligte dig i to år. Suppleanter deltager i de månedlige bestyrelsesmøder og bidrager i det omfang, som de selv ønsker. Her debatterer vi, kaster nye ideer op, planlægger aktiviteter og fordeler arbejdsopgaver efter den enkeltes ønsker og tidsramme. Vi er meget åbne for nye profiler til bestyrelsen, og på grund af vores nuværende sammensætning er mænd meget velkomne. Du kan stille op, hvad enten du foretrækker at sætte stole op til arrangementer, skrive indlæg, komme med ideer til arrangementer, lave kasserearbejde osv. Alle kompetencer er velkomne, og vi har alle et liv ved siden af foreningsarbejder;-) Bestyrelsen har møde hver måned. Derudover har vi som regel et månedligt socialt/arbejdsmøde, hvor fremtidige aktiviteter diskuteres og problemstillinger drøftes over en middag. Skriv tilinfo@selskabforligestiling.dkhvis du vil vide mere om bestyrelsesarbejdet. Det samme kan du gøre, hvis du blot ønsker at være frivillig og deltage på regelmæssige arbejdsmøder, hvor der både er tid til hygge, kønsdebat og fællesspisning.
Jeg bliver så harm – kender du det? Jeg har lyst til at råbe højt eller ruske en pude; men gør jeg det, er det som om, at mine råb og slag bare drukner i fjer og dun. Sådan har jeg det med ligestillingen i København, skriver Camilla Petersen i JP.
Skal vi kvinder finde os i kun at få tildelt magt i mangel på bedre?, spørger dagens kronikør, Camilla Petersen. Hun mener, at kvinder har et lige så stort potentiale som mænd til at besidde magtfulde poster - kvinderne skal blot finde deres indre løvinde frem og tro på dem selv. Læs mere
I en foredragsrække talte fire fremstående kvinder om, hvordan de oplever fænomenet magt og magtpositioner i det danske samfund inden for den udøvende magt, i medierne, i politik og i universitetsverdenen. Læs mere
Sommerferien står for døren, og mange drømmer om fjerne og eksotiske steder. Det er dog ikke nødvendigt at tage væk fra Danmark for at få inspirerende og udfordrende eventyr. I København er det næsten umuligt ikke at få op til flere berigende oplevelser – hvis man tør tænke en anelse kreativt. Her er Camilla Petersens forslag: Hvad med at betragte den måde, vi ser os selv, hinanden og omverdenen? Sæt køn og ligestilling under luppen og få en sommerferie, der giver stof til eftertanke.
Pornobladet Super’s konkurrence med en prostitueret som præmie blev taget af plakaten. ”Super-mændene” fik lidt skældud i medierne og af bossen på Aller. Men det er ikke nok, mener Camilla Petersen. Vi skal have mere konsekvens-tænkning ind i debatten om prostitution. I det mindste burde Aller have fyret idémagerne bag konkurrencen. Læs mere
